Copenhagen Big Band Summit 2010

Rytmisk Centeres Big Band ( RYBB ) fået en fremragende ide, og Cafe Blågårds Apotek har sagt ja til at være med.
Vi foreslår at vi på Blågårdsplads på Nørrebro, København samler alle de amatørbigbands vi kan finde og sammen afholder Copenhagen Big Band Summit 2010 i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival 2010.
Ideen er at vi skal samle så mange amatørbigbands som muligt til nogle dages Big Band Extravaganza på Blågårdsplads.

 
Cafe Blågårds Apotek stiller en scene op på pladsen og vi kommer og spiller. Vi skal over nogle dage mødes på Blågårdsplads, hører hinanden spille, snakke sammen og hygge os.
Hvis I vil være med skal I sende en mail til info@bigbandsummit.dk, med jeres kontakt adresse ( mail, tlf osv. ).
Vi vil gerne høre fra alle jer der brænder for at være med, men vi vil også gerne høre fra jer der ikke syntes de er klar til at deltage i år og jer der ikke kan samle orkesteret under Copenhagen Jazzfestival af praktiske årsager. Så kontakter vi jer igen til næste år når Big Band Summit 2011 skal løbes i gang....
Vi planlægger at etablere en afløserbank under arrangementet, hvor musikere der har lyst til at afløse i andre orkestre, kan melde sig.
Takket være websitet www.bigband-musik.dk har jeg fundet ca. 40 amatør Big Bands fra Sjælland og Lolland/Falster. Jeg vil kontakte alle på mail inden jul - men hvis jeg har overset jer, eller i kommer fra andre steder i landet og har lyst til at deltage, er I velkomne til at henvende jer.
Vi skal have demobånd (cd, mp3 filer) fra Bigbands der vil være med i løbet af februar måned. Johan ( booker på Kroteket ) og Tav ( dirigent for RYBB ) udvælger Bigbands til deltagelse efter 1.marts.
Hvis I har spørgsmål så send en mail på info@bigbandsummit.dk. Husk også at tilmelde jer nyhedsbrevet så i løbende kan blive orienteret om hvad der sker.
 
Venlig hilsen
Niels Prins (kontrabassist og initiativtager )
Rytmisk Centers Bigband (RYBB)
Cafe Blågårds Apotek