Ny forening oprettet
Hej alle Bigband interesserede.
Nu har vi oprettet en forening ved navn Copenhagen Bigband Summit. Vi fandt ud af at tilbagemeldingerne på ideen med at afholde en række koncerter på Blågårds Plads til sommer har været så stor, at vi gerne vil formalisere det organisatoriske. Sidst Rytmisk Centers Bigband øvede, var vi nogle stykker der tog initiativ til en stiftende generalforsamling.
Foreningen "Copenhagen Bigband Summit" blev født. Foreningens formål er "at fremme og skabe fælles aktiviteter for amatørbigbands" iflg. de nye vedtægter. Vi håber, at vi med foreningen kan være med til at styrke kontakten på tværs af de forskellige bigbands,
Alle kan blive medlem af foreningen og det kommer til at koste 20,00 kr. pr. år.
Vi vil i den nærmeste fremtid få organiseret os med bankkonto o.s.v. Alle der er interesserede i at melde sig ind i foreningen og kan tilslutte sig foreningens formål, kan sende en mail til info@bigbandsummit.dk, med oplysning om navn, adresse og evt. orkester og instrument og dermed blive medlem.
Hilsen
Niels Prins
for foreningen Copenhagen Bigband Summit.


